top of page

Instruktører

Søren er født i 1978 og påbegyndte at træne karate hos Shin-Go-Ryu Karate Hørsholm i marts 1995. En blanding af god fysisk træning, effektivt selvforsvar og fantastisk klubånd er grunden til, at Søren elsker at dyrke karate. I 2003 blev han gradueret til 1. dan.

Søren er i dag medlem af bestyrelsen. 

Siden 1997 har Søren deltaget ved flere stævner, hvor han blandt andet har opnået flere placeringer på podiet. Blandt andet er det blevet til en 2. plads ved Ashihara Cup og to 1. pladser ved DM i semikontakt i grp. A +80 kg m.m.

Han har erfaring fra boksning, Ashihara karate, Kyukushinkai karate, submission wrestling og en hel del seminarer med andre klubber.

I mange år har Søren undervist både børn, juniorer og voksne i karate. Glæden ved at undervise har ført til, at han i 2005 dimitterede som folkeskolelærer.

Siden 2008 har Søren arbejdet hos Skolen Sputnik, der er et privat dagbehandlingstilbud for de elever, som ikke kan gå i en almindelig folkeskole. Her har Søren arbejdet med elever, der har haft udfordringer inden for autismespektret, ADHD, angst, OCD eller lign. I dag er Søren leder for en afdeling, hvor eleverne primært har socio-emotionelle udfordringer og går i 0. – 6. klasse. 

"At lære selvdisciplin og at bryde egne grænser - sker bedst i en ramme, hvor man mødes med empati, humor og leg!"

Til dagligt bor Søren i Fasanvænget i Kokkedal sammen med sin kone Elsebet og deres tre børn Julie, Ella og Erik. 

Søren fungerer i dag som instruktør på børne-, junior- og voksenholdet.

bottom of page